Leita Ý frÚttum mbl.is

BloggfŠrslur mßna­arins, mars 2014

Hagkerfi evrusvŠ­isins enn Ý frosti

Ver­bˇlgan er vi­ hŠttustig ß evrusvŠ­inu. MŠld ver­bˇlga er 0,5% sem merkir a­ ver­hj÷­nun er Ý gangi ß řmsum svŠ­um og svi­um. MŠld ver­bˇlga er a­ jafna­i talsvert hŠrri en raunveruleg ver­bˇlga. Ůetta merkir a­ allt of lÝtill gangur er Ý efnahgslÝfinu ß evrusvŠ­inu og ekki lÝklegt a­ atvinna muni aukast verulega Ý brß­. SÝ­ustu frÚttir herma a­ atvinnuleysi sÚ a­ me­altali rÚtt r˙mlega 12% ß evrusvŠ­inu - en nßlŠgt 30% Ý Grikklandi og ß Spßni og um 50% ß vissum svŠ­um og me­al ungs fˇlks Ý ■essum l÷ndum.á
mbl.is Ver­bˇlgan ekki lŠgri Ý fj÷gur ßr
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Skuldir aukast hr÷­um skrefum Ý evrulandinu Frakklandi

Ekki er ßstandi­ a­ skßna Ý Frakklandi. Skuldir hins opinbera aukast enn og er n˙ 93,5% Ý lok sÝ­asta ßrs en var 90,6 Ý lok ßrs 2012. EvruvandrŠ­in eiga hÚr hlut a­ mßli.
mbl.is Skuldir franska rÝkisins aukast enn
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

١rarinn Einarsson: Krafan um a­ ■jˇ­in eigi a­ ßkvar­a framhaldi­ er brella

ThorarinnEinarsson
Skrif ١rarins Einarssonar ß netinu Ý gŠr hafa vaki­ talsver­a athygli. Hann mŠtti ß Austurv÷ll Ý gŠr og segir a­ margir sem ■ar voru hafi lßti­ plata sig. Hann segir kveikjuna a­ ■essum mˇtmŠlum vera gremju og ÷rvŠntingu a­ildarsinna yfir ■vÝ a­ ■a­ eigi a­ draga a­ildarumsˇknina til baka. Krafan um a­ ■jˇ­in eigi a­ ßkvar­a framhaldi­ hafi veri­ brella til ■ess a­ ˙tvega meira fallbyssufˇ­ur Ý mˇtmŠlin.
á
Pistill ١rarins, sem vi­ h÷fum fengi­ leyfi til a­ birta, er svohljˇ­andi:

,,╔g mŠtti ß Austurv÷ll Ý dag. Au­vita­ samt ekki til a­ mˇtmŠla heldur bara til a­ "sko­a". Ma­ur lŠddist ■arna um eins og einhver 'Hannes Hˇlmsteinn' a­ tÚkka ß fˇlkinu sem mŠtti. Eins og mÚr ■ykir n˙ almennt ßnŠgjulegt a­ sjß fˇlk sameinast og standa ß kr÷fum sÝnum, ■ß hef Úg enga sam˙­ me­ ■essum mßlsta­ og ■ykir leitt a­ sjß hvernig margir hafa lßti­ draga sig ß Austurv÷ll ß f÷lskum forsendum.
á
Kveikjan a­ ■essum mˇtmŠlum er s˙ gremja og ÷rvŠnting a­ildarsinna a­ ■a­ eigi a­ draga a­ildarumsˇknina til baka. Krafan um a­ ■jˇ­in eigi a­ ßkvar­a framhaldi­ var brella til ■ess a­ ˙tvega meira fallbyssufˇ­ur Ý mˇtmŠlin. ┴­ur var b˙i­ a­ draga stˇran hlut ˇßkve­na yfir til a­ildarsinna me­ ■vÝ a­ dßlei­a ■a­ Ý tr˙ ß a­ ■a­ yr­i a­ kÝkja Ý einhvern pakka til ■ess a­ geta teki­ afst÷­u ('The Mystery Box Dumb Ass Trap').
á
A­ildarsinnar eru b˙nir a­ blekkja miklu fleiri en n˙verandi stjˇrnarflokkar hafa veri­ saka­ir um. Ennfremur tˇkst ■eim a­ hindra ■jˇ­aratkvŠ­i um a­ildarumsˇknina sjßlfa og Ýtreka­ um ßframhaldandi a­ildarvi­rŠ­ur ß sÝ­asta kj÷rtÝmabili. Ůß tˇkst ■eim a­ hindra a­ ■jˇ­in fengi a­ kjˇsa um fullveldisßkvŠ­i­ Ý nřju stjˇrnarskrßnni. En sem betur fˇr, mistˇkst ■eim a­ lßta ■jˇ­ina borga Icesave og hindra ■jˇ­aratkvŠ­i um ■ß deilu. Ůa­ er ■ˇ fyrst n˙ a­ a­ildarsinnarnir heimta lř­rŠ­i­ - ■egar nř rÝkisstjˇrn er tekin vi­ og Štlar a­ draga umsˇknina til baka me­ s÷mu a­fer­ og h˙n var upphaflega send til Brussel, ■.e. me­ einf÷ldum ■ingmeirihluta.
á
A­ildarsinnar eru b˙nir a­ pissa ß lř­rŠ­i­ Ý fimm ßr en kalla n˙ andstŠ­inga sÝna andlř­rŠ­issinna fyrir a­ sty­ja ekki kr÷fu ■eirra n˙ um ■jˇ­aratkvŠ­i sem ■eir voru ■ˇ sjßlfir b˙nir a­ hafna Ýtreka­ Ý tÝ­ sÝ­ustu stjˇrnar. ╔g vorkenni a­ildarsinnum ekki neitt Ý ■essari st÷­u, en hef nokkra sam˙­ me­ ■eim sem voru haf­ir a­ fÝflum Ý blekkingarherfer­ a­ildarsinna undanfarin ßr. Megi ■eir ranka vi­ sÚr sem fyrst."
(Greinarskil Heimssřnar)á

Halldˇr ┴rmannsson: ESB og sjßvar˙tvegur ß ═slandi

HalldorArmannssonMynd

Halldˇr ┴rmannsson, forma­ur Landssambands smßbßtaeigenda ß ═slandi, flutti ßhugavert erindi ß rß­stefnu Nei vi­ ESB um sÝ­ustu helgi. Hann greindi Ý upphafi frß ■vÝ a­ hann hef­i svo sem enga fyrirfram mˇta­a sko­un og a­ hann hef­i nota­ tŠkifŠri­ ■egar skřrsla HagfrŠ­istofnunar Hßskˇla ═slands kom ˙t til ■ess a­ sko­a mßli­ gaumgŠfilega.

Halldˇr rakti Ý erindi sÝnu nokkur mikilvŠg atri­i me­ hli­sjˇn af skřrslu HagfrŠ­istofnunar og setti fram fj÷lm÷rg efnisatri­i sem mßli skipta. Vi­ h÷fum fengi­ leyfi Halldˇrs til ■ess a­ birta ■essi efnisatri­i og viljum hvetja lesendur til ■ess a­ sko­a ■au vegna ■ess a­ ■au segja mikla s÷gu um ■rˇun og st÷­u mßla.á

Ľ ═ heildina sÚ­ er sjßvar˙tvegsstefna ═slands ekki Ý samrŠmi vi­ rÚttarreglur ESB samkvŠmt skřrslunum. Ůß sÚu n˙verandi h÷ft Ý sjßvar˙tvegsgeiranum ß sta­festurÚtti, frelsi til a­ veita ■jˇnustu og frjßlsum fjßrmagnsflutningum ßsamt stjˇrn ß sameiginlegum fiskistofnum ekki Ý samrŠmi vi­ rÚttarreglur ESB.á

Ľ Sjßvar˙tvegsstjˇrinn bo­a­i refsia­ger­ir Ý lok ßrs 2010 Ý kj÷lfar ■ess a­ samningavi­rŠ­ur h÷f­u engan ßrangur bori­.

Ľ Margir vi­mŠlendur skřrsluh÷funda telja a­ Evrˇpusambandi­ hafi vilja­ setja opnunarvi­mi­ vegna sjßvar˙tvegskaflans sem fram kŠmi Ý rřniskřrslu.

Menn ■or­u ekki a­ äkÝkja Ý pakkannô

Ľ Eins og kemur fram Ý skřrslunni ■ß hafa nokkrir kaflar ekki veri­ opna­ir enn■ß og ■ar ß me­al er kaflinn um sjßvar˙tveg. Ůa­ hefur legi­ fyrir nokku­ lengi a­ ■a­ ■yrfti a­ opna ■essa kafla til ■ess a­ hŠgt yr­i a­ äkÝkja Ý pakkannô eins og margir or­a ■a­ en aldrei hefur komi­ a­ ■eim tÝmapunkti a­ ■a­ vŠri gerlegt.

Ľ SÚ mi­a­ vi­ opnunarvi­mi­ sem l÷g­ voru fram vegna kafla um landb˙na­ og dreifbřlis■rˇun mß Štla a­ slÝkt hef­i kalla­ ß ger­ tÝmasettrar a­ger­arߊtlunar ═slendinga um hvernig og hvenŠr ■eir hyg­ust a­lagast l÷ggj÷f og stefnu Evrˇpusambandsins.

═sland gat ekki komi­ me­ ߊtlun um a­l÷gun a­ stefnu ESB Ý sjßvar˙tvegsmßlumá

Ľ ËvÝst er hva­ ■a­ hef­i haft Ý f÷r me­ sÚr ef slÝkt opnunarvi­mi­ hef­i veri­ sett fram, en ef haft er Ý huga hve ˇlÝkar ßherslur eru Ý stefnu ═slands og Evrˇpusambandsins er vandsÚ­ hvernig ═sland hef­i geta­ komi­ me­ ߊtlun um a­l÷gun a­ stefnu Evrˇpusambandsins Ý sjßvar˙tvegsmßlum.

Ľ Ůß mß nefna a­ Ý meirihlutaßliti utanrÝkismßlanefndar Al■ingis er sÚrstaklega fjalla­ um mikilvŠgi ■ess a­ halda ■eim m÷guleika opnum a­ ═slendingar haldi ßfram a­ vei­a hvali.

Engar undan■ßgur vegna hvalvei­aá

Ľ Hjß Evrˇpusambandinu falla hvalvei­ar undir kaflann um umhverfismßl. ═ ljˇsi ■ess a­ mikil andsta­a er vi­ hvalvei­ar Ý Evrˇpusambandinu og a­ ■řska ■ingi­ ßlykta­i sÚrstaklega a­ sett skyldi ■a­ skilyr­i fyrir a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu a­ ═slendingar hŠttu a­ vei­a hvali, er ljˇst a­ litlar lÝkur eru til a­ hŠgt hef­i veri­ a­ semja um undan■ßgur frß hvalvei­ibanni.

Ľ Mitt mat ß ■eirri st÷­u er a­ heildstŠ­ stefna Ý sjßvar˙tvegsmßlum hefur ekki legi­ fyrir hÚrna ß ═slandi, vegna afst÷­u stjˇrnvalda til ■ess hvernig haldi­ skuli ß mßlum Ý ■essum efnum. Ůa­ hafa veri­ l÷g­ fram frumv÷rp ß al■ingi sem a­ ekki hafa nß­ fram a­ ganga og ■vÝ er stefna stjˇrnvalda var­andi fiskvei­ar vi­ ═sland, Ý lausu lofti til lengri tÝma liti­.

Ľ LÝkt og Ýtarlega er fjalla­ um Ý Vi­auka III eru heimildir Evrˇpusambandsins til a­ setja l÷ggj÷f Ý sjßvar˙tvegmßlum mj÷g vÝ­tŠkar og fer sambandi­ me­ ˇskipt vald yfir var­veislu au­linda Ý sameiginlegri fiskvei­istefnu. Var­veisla nŠr ekki einungis yfir reglur um leyfilegan hßmarksafla og tŠknilegar verndarrß­stafanir, heldur til stjˇrnunar Ý vÝ­ari skilningi, s.s. til marka­smßla og skiptingu kvˇta milli a­ildarrÝkja.

ESB tŠki yfir ger­ ■jˇ­rÚttarlegra samningaá

Ľ Ůß er ljˇst a­ Evrˇpusambandi­ hefur eitt vald til a­ vera Ý fyrirsvari og gera ■jˇ­rÚttarlega samninga vi­ rÝki utan sambandsins er snerta fiskvei­ar, sem og a­ra samninga er var­a al■jˇ­leg hafsvŠ­i.

Ľ Reynsla af inng÷ngu annarra ■jˇ­a sřnir a­ erfi­lega hefur gengi­ a­ fß varanlegar undan■ßgur frß sjßvar˙tvegsstefnu Evrˇpusambandsins. Hins vegar hafa fengist tÝmabundnar undan■ßgur.

Ľ Hugsanlega vŠri hŠgt a­ hugsa sÚr a­ ═sland yr­i skilgreint sem sÚrstakt fiskvei­istjˇrnunarsvŠ­i innan sameiginlegrar fiskvei­istjˇrnunarstefnu Evrˇpusambandsins, en hva­a ■ř­ingu ■a­ hef­i fyrir stjˇrn fiskvei­a hÚr vi­ land er ˇljˇst, m.a. vegna ■ess a­ stjˇrnunin sjßlf vŠri ■ß hß­ Evrˇpureglum. Eftir stendur a­ ■au l÷nd sem sŠkja um a­ild a­ Evrˇpusambandinu gangast undir hina sameiginlegu fiskvei­istefnu og allar breytingar ß henni Ý framtÝ­inni ver­a einungis ßkve­nar ß vettvangi sambandsins.

Ľ Almennt mß segja a­ stŠkkunarferli­ sem ═sland gekk inn Ý einkennist af auknum skilyr­um fyrir inng÷ngu, sÚ mi­a­ vi­ ■a­ sem ß­ur tÝ­ka­ist. Ůrßtt fyrir bjartsřni um anna­ vir­ist hafa veri­ lÝtil ßstŠ­a til a­ Štla a­ ═sland fengi a­ra me­fer­ Ý umsˇknarferli en ■au ÷nnur l÷nd sem voru a­ sŠkja um a­ild ß sama tÝma. Ůegar hlÚ var gert ß vi­rŠ­um vi­ Evrˇpusambandi­ h÷f­u 27 kaflar veri­ opna­ir og 11 ■eirra loka­ til brß­abirg­a. Ůß h÷f­u 6 kaflar ekki enn veri­ opna­ir en samningsafsta­a lß fyrir Ý tveimur ■eirra, ■.e. kafla um matvŠla÷ryggi og dřra- og pl÷ntuheilbrig­i og kafla um dˇms- og innanrÝkismßl.

Ľ Samningsafsta­a lß ekki fyrir Ý fjˇrum k÷flum, ■.e. landb˙na­arkafla, sjßvar˙tvegskafla, kafla um frjßlsa fjßrmagnsflutninga og kafla um sta­festurÚtt og ■jˇnustufrelsi. Ůa­ ver­ur a­ teljast ˇheppilegt vi­ mat ß st÷­u vi­rŠ­nanna n˙ a­ ekki tˇkst a­ opna ■essa kafla.

ESB hefur vald til a­ setja l÷g Ý fiskvei­imßlumá

Ľ Stofnanir Evrˇpusambandsins hafa vald til ■ess a­ setja afleidda l÷ggj÷f Ý fiskimßlum sambandsins Ý mj÷g vÝ­tŠkum mŠli. Ůß fer Evrˇpusambandi­ eitt me­ ˇskiptar valdheimildir yfir var­veislu au­linda Ý sameiginlegu fiskvei­istefnu sambandsins.

Hef­um ekki fengi­ a­ vei­a makrÝl Ý ESBá

Ľ Ůß er enn ˇsami­ ß milli ESB og ═slands um deilingu makrÝlstofnsins og ˇljˇst hvernig hŠgt ver­ur a­ nß samkomulagi ■ar um. Ůar tel Úg a­ vi­ sÚum Ý betri st÷­u vegna ■eirrar sÚrst÷­u sem a­ vi­ erum Ý a­ makrÝllinn er a­ ganga Ý meira mŠli innÝ okkar l÷gs÷gu og skapa ■annig meiri gjaldeyristekjur fyrir okkur me­ auknum vei­um okkar ß honum. Ef vi­ hef­um veri­ komin inn Ý Evrˇpusambandi­ ß­ur en makrÝllinn hef­i veri­ farinn a­ ganga Ý ■essu magni inn Ý okkar l÷gs÷gu ■ß vŠrum vi­ ekki a­ horfa ß ═slensk skip vei­a makrÝlinn fyrir framan bŠjardyrnar hjß okkur. Ůß stŠ­um vi­ frammi fyrir ■vÝ a­ vera me­ ÷rlÝti­ brot af ■eim vei­iheimildum sem a­ vi­ getum ■ˇ veitt Ý dag. Ůar vŠrum vi­ smßbßtasjˇmenn Ý ■eirri st÷­u a­ ■urfa a­ horfa ß ■ennan fisk synda me­ str÷ndum landsins og sˇpa Ý sig Šti og gŠtum ekkert gert Ý ■eim efnum til ■ess a­ reyna a­ vei­a ■ennan fisk.

Ľ Or­in var­veisla au­linda eru skřr­ vÝtt og nß ekki a­eins til reglna um leyfilegan hßmarksafla og tŠknilegar verndarrß­stafanir heldur einnig til reglna um marka­smßl og skiptingu kvˇta milli a­ildarrÝkjanna og fleiri atri­a. Af ■vÝ lei­ir a­ a­ildarrÝkin fara ekki me­ sjßlfstŠtt vald ß ■essu svi­i og nßlŠg­arreglan gildir ekki.

Ľ SamkvŠmt ßkvŠ­um sambandsrÚttarins hefur sambandi­ eitt vald til a­ vera Ý fyrirsvari og gera ■jˇ­rÚttarsamninga vi­ rÝki utan ■ess, hvort sem um er a­ rŠ­a rÚtt a­ildarrÝkja sambandsins til fiskvei­a Ý l÷gs÷gu ■ri­ju rÝkja e­a rÚtt ■ri­ju rÝkja til vei­a Ý l÷gs÷gu sambandsins.

Ľ Ůessu til vi­bˇtar fer sambandi­ me­ vald til a­ gera samninga um al■jˇ­leg hafsvŠ­i. A­ildarrÝkin fara almennt ekki me­ umrŠddar heimildir eftir inng÷ngu Ý sambandi­.

Engar varanlegar undan■ßgurá

Ľ Sko­un nokkurra helstu a­ildarsamninga lei­ir Ý ljˇs a­ nřjum a­ildarrÝkjum hefur ekki tekist a­ fß varanlegar undan■ßgur frß hinni sameiginlegu stefnu Evrˇpusambandsins Ý fiskimßlum ■rßtt fyrir tilraunir Ý ■ß ßtt.

Ľ S˙ sta­reynd a­ stofnunum sambandsins hefur veri­ fali­ vÝ­tŠkt vald til lagasetningar ß tilteknu svi­i ˙tilokar a­ jafna­i vald a­ildarrÝkjanna a­ sama skapi. Ůa­ lei­ir ■vÝ af almennum reglum sambandsrÚttar a­ lagasetningarvald um sjßvar˙tveg er hjß sambandinu en ekki a­ildarrÝkjunum en telja ver­ur a­ ■au hafi afsala­ sÚr rÚtti til a­ setja reglur ß ■essu svi­i, a.m.k. Ý ÷llum a­alatri­um. Var­veisla lÝffrŠ­ilegra au­linda fellur undir ˇskiptar valdheimildir ESB. Or­asambandi­, var­veisla lÝffrŠ­ilegra au­linda er hins vegar t˙lka­ vÝtt og nŠr t.d. til reglna um leyfilega hßmarksafla, tŠknilegra verndarrß­stafana og skiptingu kvˇta milli a­ildarrÝkjanna.

Allir vi­ sama bor­ og ESB rŠ­ur Ý sjßvar˙tvegsmßlum

Ľ ┴stŠ­an er einfaldlega s˙ a­ ÷ll a­ildarrÝkin eiga a­ mati Evrˇpusambandsins a­ sitja vi­ sama bor­. Me­ ÷­rum or­um eiga leikreglurnar a­ vera ■Šr s÷mu fyrir ■au ÷ll. Ůa­ ß au­vita­ alveg sÚrstaklega vi­ um mßlaflokka ■ar sem tekin hefur veri­ upp sameiginleg stefna og sambandi­ fer a­ verulegu leyti eitt me­ vald eins og Ý landb˙na­ar- og fiskvei­imßlum.

Ľ Ni­ursta­a: UmrŠddur mßlaflokkur er Ý a­alatri­um ß valdi ESB.


Ůřskir menntamenn missa tr˙na ß ESB

Vaxandi vantr˙ vir­ist vera a­ grafa um sig hjß řmsum hˇpum Ý Ůřskalandi ß a­ ESB sÚ ß rÚttri lei­. Jafnframt eykst andsta­an vi­ ESB me­al bŠ­i hŠgrimanna og vinstrimanna Ý Evrˇpu. HŠgrimenn telja a­ regluger­arfargan ESB dragi ˙r samkeppnishŠfni Ý ßlfunni ß me­an vinstrimenn telja a­ ESB ■vingi eins konar nřfrjßlshyggju upp ß Ýb˙ana, svona ßlÝka og AGS er sagt hafa komi­ til framkvŠmda Ý Su­ur-AmerÝku.
á
Ůetta segir Hans Kundnani Ýágrein ß vefnum EUobserver. Hans ■essi er framkvŠmdastjˇri rannsˇkna Ý stofnun sem ber heiti­ European Council on Foreign Relations.
á
═ greininni lřsir hann ■eim vanda sem ESB ß Ý og andst÷­u vi­ a­ger­ir sambandsins Ý řmsum a­ildarl÷ndum, allt frß Finnlandi til Grikklands. Ůungami­jan Ý umfj÷lluninni er ˇßnŠgjan sem fer vaxandi me­al řmissa hˇpa Ý Ůřskalandi vegna ■eirrar ■rˇunar sem ß sÚr sta­ Ý ESB. SÚrstaka athygli vekur a­ řmsir sem eru framarlega me­al frŠ­i- og menntamanna Ý Ůřskalandi, en s˙ stÚtt var helsta hreyfiafli­ ß bak vi­ stofnun og ■rˇun ESB, er a­ gerast afhuga ■eirri vegfer­. Ůa­ er einkum vegna ■ess a­ sambandi­ hefur viki­ frß ■eirri meginreglu sem var sett um a­ skattgrei­endur Ý einu landi Šttu ekki a­ borga br˙sann ef anna­ land lenti Ý efnahagslegum ˇg÷ngum. Ůřskir frŠ­imenn telja margir a­ me­ yfirlřsingu Mario Draghi, a­alstjˇra Se­labanka Evrˇpu, um a­ evrunni ver­i bjarga­, hva­ sem ■a­ kostar, sÚ viki­ frß ■eim meginsjˇnarmi­um sem lßgu til grundvallar stofnun ESB a­ hvert og eitt rÝki yr­i a­ fylgja vi­mi­um um gˇ­an rekstur og litla skuldas÷fnun og a­ rÝkin yr­u a­ standa ß eigin fˇtum. VÝst er a­ skattgrei­endur Ý Finnlandi, Ůřskalandi og vÝ­ar, eru or­nir ■reyttir ß ■vÝ n˙ ■egar a­ bera byr­ar annarra.
á


Samfylkingin rauf fri­inn

Ůa­ var Samfylkingin sem rauf samfÚlagsfri­inn me­ ■vÝ a­ keyra Ý gegn umsˇkn um a­ild a­ ESB sumari­ 2009 ßn ■ess a­ spyrja ■jˇ­ina ßlits fyrst - og ßn ■ess a­ meirihlutafylgi vŠri fyrir a­ild Ý rÝkisstjˇrninni, ß Al■ingi e­a me­al ■jˇ­arinnar.  Me­ ■vÝ a­ afturkalla umsˇkn um a­ild a­ ESB mun n˙verandi rÝkisstjˇrn lei­rÚtta fri­rof Samfylkingarinnar.

Evrˇpustofa og ESB halda ßfram a­ dŠla ˙t peningum og ßrˇ­ri

ESB veitir talsver­um fjßrmunum Ý upplřsingastrÝ­i­ um ESB ß ═slandi. Sambandi­ er me­ skrifstofu sem er ß vi­ stŠrstu sendirß­ og hefur auk ■ess veitt hundru­um milljˇna krˇna Ý ßrˇ­ursstrÝ­ fyrir ■vÝ a­ ═sland gerist a­ili a­ ESB.

Jˇn Valur Jensson fjallar um ■etta Ýánřlegum pistliáß Fullveldisvaktinni. Hann segir:

á

Fjßrhagur Evrˇpustofu margfaldur ß vi­ ■a­ sem sagt var Ý upphafi?! Styrkir hennar (Štla­ir til ßrˇ­urs) fara vÝ­a til a­ hafa ßhrif ß hugi manna!

Halldˇra Hjaltadˇttir stjˇrnmßlafr.nemi og Erna Bjarnadˇttir, hagfrŠ­ingur B═, voru Ý vi­tali ß ┌tvarpi S÷gu ■ennan mßnudag. Ůar kom fram, a­ "Evrˇpustofa" fŠráßrlegaá(til br˙ks og dreifingar) 700.000 evrur. Ůetta eru 109.942.000 kr. m.v. n˙v. gengi. Samt var Ý upphafi tala­ um, a­ Evrˇpustofa fengi Ý heildá230 millj. kr.áEn 110 millj. ß hverju ßri eruástrax ß 3. ßri komnar fram ˙r ■eirri upphŠ­!

HÚr vir­ist ausi­ inn ˇmŠldu magni af ßrˇ­urs- og upphitunarfÚ ˙r sjˇ­um Evrˇpusambandsins, Ý miklu meiri mŠli en menn t÷ldu Ý upphafi. Taki­ eftir, a­ ■ar er ekki veri­ a­ rŠ­a um IPA-styrki, a­eins fjßrhagsveldi "Evrˇpustofu"!

Halldˇra nefndi, a­áungir jafna­armenn, ungir framsˇknarmenn, ungmennafÚl÷g, st˙dentarß­, skßtarnir, tvŠr kirkjur o.fl. a­ilaráhef­u fengi­ styrki frß Evrˇpustofu!

Ůa­ er greinilegt, a­ allar lei­ir eru reyndar til a­ kaupa sig inn ß ═slendinga, og lÝk var einmitt reynsla fleiri ■jˇ­a sem hurfu inn Ý ■etta stˇrveldi, oft ß naumum meirihluta atkvŠ­a Ý lokin, og ■egar svo sumar ■jˇ­irnar sßu sig um h÷nd eftir ß (eins og SvÝar), ■ß var ekki hŠgt a­ sn˙a til baka!

Ůß er rÚtt, a­ fram komi, a­ hin sama "Evrˇpustofa" (= Evrˇpusambands-ßrˇ­ursstofa) sendi fyrir skemmstu starfsmenn sÝna Ý vinnusta­aheimsˇkn Ý Samherja, til a­ kynna Evrˇpusambandi­ og nřja sjßvar˙tvegsstefnu ■ess (sem hefur ■ˇ alls ekki veri­ sam■ykkt!) fyrir starfsfˇlki fyrirtŠkisins Ý ReykjavÝk. Ennfremur er Evrˇpustofa me­ "nßmskei­" fyrir me­limi AS═ og BSRB um ESB Ý samstarfi vi­ FÚlagsmßlaskˇlann, og ber ■a­ heiti­ "Hvernig starfar ESB?"

Allt er greinilega reynt til a­ ˙tbrei­a ßrˇ­ur til a­ mřkja veikge­ja ═slendinga til a­ gleypa vi­ flugum ESB, en ß­ur h÷f­u sendiherrar ESB og ˙t■enslumßlastjˇrinn fyrrverandi, Olli Rehn, reynt me­ afar gagnrřnisver­um hŠtti a­ hlutast til um Ýslenzk innanrÝkismßl, eins og ß­ur hefur veri­ frß sagt.

═ framhjßhlaupi mß geta ■ess, a­ Halldˇra Hjaltadˇttir, sem er forma­ur ═safoldar, fÚlags ungs fˇlks gegn ESB-a­ild, upplřsti m.a. Ý ■Šttinum a­ h˙n sendiFrÚttabla­inuágrein um ESB-mßl til birtingar, en fekk hana ekki birta. Einnig hefur fÚlag hennar sent 5 ßlyktarnir til fj÷lmi­la. Fjˇrar af ■eim birtust Ý Morgunbla­inu, en engin Ý FrÚttabla­inu! Ůetta er dŠmigert fyrir hlutdrŠgni og ESB-■jˇnkun ■ess fj÷lmi­ils, sem Ý viku hverri er me­ margvÝsleg ■ˇkknunarskrif Ý ■ßgu Evrˇpusambandsins.á

á


mbl.is Evrˇpustofa gŠti starfa­ fram til 2015
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

ESB-l÷gum ■vinga­ upp ß Breta

═ ■essari frÚtt er greint frß ■vÝ a­ Bretar hafi ney­st til ■ess, ■vert gegn eigin vilja, a­ taka upp l÷g ESB. Ůeir grei­a atkvŠ­i gegn lagafrumv÷rpum Ý stofnunum ESB, ver­a ■ar undir, og ■urfa svo a­ taka ■essi l÷g upp hjß sÚr eftir a­ ESB-stofnanir hafa gert ■au a­ sÝnum.

Enn■ß hlßlegra er a­ Ý einhverjum tilvikum hafa breskir stjˇrnmßlamenn st÷­va­ lagatill÷gur breskra sÚrfrŠ­inga heima fyrir, en sÚrfrŠ­ingarnir hafa samt nß­ a­ gera ■Šr a­ l÷gum heima fyrir me­ ■vÝ a­ fara me­ ■Šr Ý gegnum ESB-stofnanir, gera ■Šr ■ar a­ l÷gum sem Bretar ver­a sÝ­an a­ taka upp.á

Hva­ segir ■etta um lř­rŠ­i­?á


mbl.is H÷fnun Breta engu skila­
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

ESB tŠki yfir sjßvar˙tvegsau­lindina

GudlaugurThor
Ůau sv÷r sem Gu­laugur ١r ١r­arson al■ingisma­ur hefur fengi­ frß Š­strß­endum Ý ESB er a­ ═slendingar myndu ekki halda yfirrß­um yfir sjßvar˙tvegsau­lindinni yr­i ═sland a­ili a­ ESB.á
á
Mbl.is greinir svo frß:á
á

RÝki geta ekkiásta­i­ fyrir utanásameiginlega sjßvar˙tvegsstefnu Evrˇpusambandsins gangi ■au Ý sambandi­. Ůetta kom fram Ý svariáThomas Hagleitner, fulltr˙ar stŠkkunardeildar Evrˇpusambandsins, vi­ fyrirspurn frß Gu­laugi ١r ١r­arsyni, ■ingmanni SjßlfstŠ­isflokksins, ß fundi sameiginlegrar ■ingmannanefndar Al■ingis og Evrˇpu■ingsins sem fram fˇr Ý ReykjavÝk Ý dag en hann er annar forma­ur nefndarinnar.

ä╔g spur­i hann a­ ■vÝ hvort rÝki gŠtu sta­i­ fyriráutan sameiginlega stefnu Evrˇpusambandsins Ý sjßvar˙tvegs- og landb˙na­armßlum og ■a­ kom alveg skřrt fram hjß honum a­ ■a­ sÚ ekki hŠgt. Ůa­ ■ř­ir einfaldlega a­ okkar markmi­ a­ halda yfirrß­umáyfir sjßvar˙tvegsau­lindinni okkar er ekki Ý bo­i. Ůa­ fer ■vert ß sjßvar˙tvegsstefnu sambandsins,ô segir Gu­laugur.

Hann segist ennfremur hafa spurt Hagleitner a­ ■vÝ hvort rÝki sem hŠtti vi­rŠ­um um inng÷ngu Ý Evrˇpusambandi­ gŠtu sˇtt um a­ nřja. Hagleitner hafi sagt a­ ekkert vŠri ■vÝ til fyrirst÷­uá

mbl.is Ůvert ß sjßvar˙tvegsstefnu ESB
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Erindi Josefs Motzfeldts ß rß­stefnu Nei vi­ ESB

Josef_Motzfeldt

Josef Motzfeldt, fyrrverandi rß­herra og fyrrverandi forseti grŠnlenska ■ingsins, hÚlt skemmtilegt erindi ß rß­stefnu Nei vi­ ESB um sÝ­ustu helgi um barßttu GrŠnlendinga vi­ a­ komast ˙t ˙r ESB. Hann lřsti s÷gu GrŠnlands og hvernig h˙n flÚtta­ist saman vi­ s÷gu Nor­urlanda og Evrˇpu. Enn fremur lřsti Josef ■vÝ hve fiskvei­ihagsmunir stˇr■jˇ­a Evrˇpu h÷f­u mikil ßhrif ß gang mßla. GrŠnlendingar voru ■vinga­ir innÝ EB me­ D÷num ßri­ 1972 en ■eim tˇkst a­ segja skili­ vi­ sambandi­ 1985.

á

HÚr fer ß eftir rŠ­a Josefs Motzfeldts sem hann flutti ß d÷nsku:á

á

á

á

Heimssřn ľ 22. marts 2014

Reykjavik

Josef Motzfeldt

Skeptikerne stiller gerne sp°rgsmňl som, ĺhvorfor skal Gr°nland nu °nske en st°rre selvstŠndighed, eller det der i deres °jne er endnu vŠrre, suverŠnitet?

Det bedste svar pň den slags sp°rgsmňl er, hvorfor ikke.

For ethvert individ og ethvert folk besidder trangen og behovet for selvstŠndighed.

Emnet i dag er os i nordatlanten og EU. Den politiske og °konomiske union af indtil nu 28 europŠiske lande reprŠsenterende over 500 mio borgere.

Helt aktuelt synes f°rst fŠllesskabets og nu unionens oprindelig mňl om fŠllesskab i al fordragelighed til at vŠre mere eller mindre at vŠre under nedsmeltning, hvor ekstremt nationalistiske krŠfter er under kraftig mobilisering pň bekostning af de proklamerede fŠllesskab. Flere medlemsstater diskuterer nu hvorvidt unionen skal overrule medlemslandenes lovgivninger pň flere og flere omrňder. Er det nu ogsň sň et attraktivt fŠllesskab?

Det vender jeg nok tilbage til senere.

For at forstň Gr°nlands flugt ud af det davŠrende EF over hals og hoved, har jeg tilladt mig at gň lidt tilbage i historien.

Gr°nlands historie i landets forhold til andre nationer er en spŠndende og absolut ingen kedsommelig historie.

I forhistorisk tid fra for ca 4000 ňr siden startede de f°rste invasioner vestfra. Den sidste invasion vestfra er den nuvŠrende befolknings forfŠdre som kom til landet nŠsten samtidig med Eirik den R°des landnam. Det skete for ca 1200 ňr siden.

Da var der ikke tale om kolonister og koloniserede. De to grupper levede mere eller mindre hver for sig. B°nder og fangstfolk. Bofaste og nomader.

Mens den norr°ne del af befolkningen kŠmpede med str°mninger fra fastlands Europa, bňde med de kristne overhoveder i Bremen, Hamburg, Lund og siden Nidaros og endelig Skßlafos pň den religi°se del, og med diverse konger her og der pň den mere verdslige del,levede inuit befolkningen mere i isolerede smň samfund med deres ňndelige ledere og med deres tro pň deres ĺledestjernerĺ som nok ikke var langtfra landnamsfolkenes °stfra.

F°rst omkring 1260 indtraf en begivenhed af st°rre politisk rŠkkevidde ľ ja, som endog har fňet betydning for situationen i dag. Den norske konge Hňkon Hňkonss°ns saga beretter, at gr°nlŠndingene frivilligt gav ind under kongens overh°jhed. Da var kong Hňkon i gang med sine bestrŠbelser pň at samle alle norr°ne nybyggeromrňder i Nordatlanten til et rige ľ NorgesvŠldet.

Den kulminerede i 1262, da den islandske Althingi hyldede kongen som herre, mod at han pň sin side forpligtede sig til blandt andet at sende mindst seks skibe med forsyninger til Island hvert ňr.

Efter Islands kapitulation havde gr°nlŠndingene vel nŠppe noget valg. At holde sig uden for NorgesvŠldet ville vŠre ensbetydende med at afskŠre sig fra alting.

Overgangen fra fristat til norsk ĺskatlandĺ indebar nŠppe st°rre omvŠltning. Nu var ogsň Gr°nland et ĺskatlandĺ under NorgesvŠldet, og da Norge hundreder af ňr senere forenedes med i en union med Danmark, fulgte Gr°nland med for at forblive ved Danmark, ogsň efter at unionen med Norge var ophŠvet efter Napoleonskrigene i 1814.

Se kŠre venner, sň begrebet union er absolut nŠppe af gammel dato ogsň her i vores region. Ser vi sň om i regionen, er det efter min mening ikke alene vore landes, Norges, F°royars, Islands og Gr°nlands beliggenhed, ved grŠnsen til det Arktiske Ocean, som afholder os fra at melde os under det blň flag med disse forel°bigt 28 stjerner.

Alle vore 4 lande kender til den situation at vŠre og at have vŠret underlagt en anden nations administration og forvaltning. Ganske vist har Norge ikke oplevet en egentlig status som koloni, men landets handlefrihed var stŠrkt begrŠnset. Norge var f°rst i union med Danmark fra 1380-1814 og siden med Sverige frem til 1905, hvor Norge opstod som selvstŠndigt land som monarki.

Sň bortset fra de efter murens fald i 1989 opstňede republikker i °st- og mellemeuropa er Norge den yngste suverŠn nation i fastlandseuropa. Efter dette hurtige blik i Norges historie indtil blot 89 ňr inden den hidtil sidste norske folkeafstemning om landets forhold til EU, er det h°jest sandsynligt, at begrebet union for mange nordmŠnd var en historisk belastet ord?

Det samme var sikkert tilfŠldet med erindringen fra anden verdenskrig, hvor modstanden mod besŠttelsesmagten kostede ikke fŠrre end 10.000 borgere livet. Ved folkeafstemnings°jeblikkene er det sikkert at denne unge nation havde denne erindring som om det var i gňr, dette skete.

Nu er jeg sň fremme ved Norges forhold til EU. Ved f°rste folkeafstemning tilbage i 1972 stemte godt 53 % nei med en valgdeltagelse pň 79,2 %. Sň 22 ňr senere 1994 skulle nationen atter tage landets stilling i forhold til den europŠiske union. Denne gang stemte faktisk den samme procentdel nei med en rekordh°j valg deltagelse pň 89 %. Dette til trods for visheden om at blive det eneste land i fastlandeuropa udenfor unionen. Er dette en l°ben risiko i suverŠnitetens navn? Er det en reaktion mod risikoen for at stň i unionens randzone? Er det et forsvar for nŠrdemokrati og medbestemmelse?

Dette norske nei sň umiddelbart efter nabolandedes, Sveriges og Finlands ja, har utvivlsomt aff°dt manges forundring. Man kan naturligvis forfalde til at spekulere over hvilke grunde der mon kunne vŠre for dette nei for anden gang. Men de f°rnŠvnte kendsgerninger i Norges historie har uden tvivl haft deres indvirkning.

Nňr vi skal sammenholde Norges nei og F°royars, Island og Gr°nlands fortsatte afstandtagen til direkte medlemskab til EU er der et par forhold vi skal have in mente.

For det f°rste er alle fire lande stŠrke fiskerinationer med et stort havomrňde, som utvivlsomt virker stŠrkt dragende for visse EU medlemsstaters tidligere storhed pň fiskeriet i Nordatlanten, DeutcheHochseeFleet samt portugisiske og spanske i Gr°nland velkendte torskefiskere pň bankerne udfor Gr°nlands vestkyst blot for at nŠvne de st°rste.

Efter dette, mňske lidt langtrukne historiske sidespring, mň jeg hellere komme til mit emne: Gr°nland og EF/EU:

Gr°nlands vej gennem historien er som bekendt f°rst som rendyrket koloni fra 1721 frem til Šndringen af den danske grundlov i 1953. Ved denne grundlovsŠndring blev Gr°nland indlemmet det danske rige - som en slags amt. Men dette var mere iscenesat politisk trick for at kunne tilfredsstille De Forenede Nationers interesse om hvordan det nu forholder sig med DK og kolonien Gr°nland.

Sň fra 1953 gik forholdene fortsat deres skŠve gang, med et landsrňd uden lovgivningsmyndighed med den danske landsh°vding som formand og to pladser i det danske folketing.

Danmark med F°royar og Gr°nland gik til folkeafstemning 2. januar 1972.

I Gr°nland stemte knap 75 % i mod medlemskab, men grndet Gr°nlands fortsatte status i dette ingenmandsland, bet°d Danmarks medlemskab fra 1. januar 1973, at Gr°nland blev slŠbt med ind i EF.

Det FŠr°ske Hjemmestyre besluttede, at FŠr°erne ikke °nskede at vŠre medlemmer af EF, sň den danske tiltrŠdelse kom efter dette °nske ikke til at gŠlde for F°royar.

Dette gav genlyd i det gr°nlandske samfund, ikke mindst blandt den yngre del af politikerne.

Sň takket vŠre EF kom der gr°de om at f°lge FŠr°erne. Et udvalg blev nedsat som skal forberede det nŠste skridt mod st°rre autonomi. Dette udvalgs arbejde fortsatte i et fŠlles gr°nlandsk/dansk Hjemmestyrekommission. Kommissionen nedkom sň med sin betŠnkning 1978, som gik til folkeafstemning. Ogsň denne gang stemte ca 75 % af befolkningen for Hjemmestyrets indf°relse. Dette blev en realitet 1. maj 1979.

Hvad er sň mere naturligt end at tage det nŠste skridt mod udmeldelse af EF. De mere borgerlige politikere var da stŠrkt opsat pň Gr°nlands fortsatte medlemskab, med egnsudviklingsbevillinger som klingende lokkemad. Mens den mere venstreorienterede del gik i gang med at mobilisere arbejdet med at melde landet ud af EF. Dette var uset, uh°rt og som ingen havde forestillet sig nogensinde skulle forekomme. Velvidende at kampen bliver som David mod Goliat, gik begge lejre, bňde for og imod, i gang med en kampagne med en rejseaktivitet til alle beboede steder, hvor der blev afhold stŠrkt bes°gte folkem°der i alle beboede steders forsamlingshuse, skoler og biblioteker.

Fortalere for udmeldelse efter 3 ňrs hjemmestyre ligesom allerede havde fňet smag pň egen lovgivningsmyndighed pň ganske vist begrŠnsede hjemtagne forvaltningsomrňder. Fiskeriomrňdet fyldte meget, hvilket ikke var overraskende med de allerede indh°stede erfaringer med EF-medlemslandenes fiskeres boltren sig i Gr°nlands farvande.

Nejsiden havde den nyf°dte situation i at vŠre mere herre i eget hus og fiskeriet som deres vŠsentligste skyts. For fortsat medlemskab ville uvŠgerligt medf°re ikke ubetydeligt bureaukrati med i stedet for egen lovgivningsmyndighed at skulle behandle direktiver fra Bruxelles og Strasbourg.

For allerede da var det tydeligt at fŠllesskabet bestod af to klasser. Tyskland, Frankrig og Benelux landene talte ňbent om en stŠrk samling af europas forenede stater.

Styrke i fŠlles°konomi og fŠllesforsvar i en stŠrk europŠisk union var interessant for de stŠrke medlemslande. Mens de, mere eller mindre, n°dtvungne medlemmer naturligt nok er bange for en mere tvivlsom tilpasser status i unionens randzone.

Efter en hektisk og stŠrkt engageret kampagne sň var det den 23. februar 1982 atter en dag for en afstemning i sp°rgsmňlet om Gr°nland skal fortsat bibeholde sit ganske vist ufrivillige medlemskab af EF som en del af det danske kongerige.

Der var spŠnding til det sidste, for der var naturligvis tydeligt at materielle lokkemidler havde gjort indtryk pň menigmand, hvilket er da ganske naturligt reaktion for os mennesker i almindelighed.

Resultatet blev 47 % ja 53 % nej. Altsň, et flertal tilkendegav, at der ikke var grund til et gr°nlandsk ja begrundet i de materielle lokkemidler. Et flertal f°lte derimod, at Gr°nland har rňd til at stemme nej med hjertet.

Fiskeriet og fiskeindustrien, havde ingen grund til at begrŠde dette nej.

Vi f°lte at dette nej talte for et forstŠrket samarbejde i Nordatlanten. Flertallet i befolkningen talte om, at vi udmŠrket kunne starte med fiskeri, sŠl- og hvalfangst samt arktisk forskning.

Umiddelbart efter folkeafstemningen igangsattes det helt store maskineri med forhandlingen med den kŠmpe mastodont, kommissionen. Den danske regering sň sig n°dsaget til at sŠtte dele af sin administration med flere ministerier til rňdighed for at assistere det unge hjemmestyre med forhandlingerne, som f°rst og fremmest omfattede Šndringer af traktater og besvŠrlige ratifikationsprocedurer.

Begge sider af forhandlingsbordet tog arbejdet seri°st for at im°dekomme Gr°nlands °nske om udtrŠden den 1. januar 1985, uden at nogen af parterne ňbenbart viste udtryk for helt at kappe alle bňnd for evigt.

Gr°nland havde fortsat interesse i EFĺs pengetank i en vis overgangsperiode. Flere store medlemslande havde til gengŠld fortsat interesse for en overgangsperiode at have fortsat adgang til at give medlemsstaternes fiskeriflňde i vore farvande.

Der blev indgňet en fiskeriaftale fisk for penge og Gr°nland fik toldfrihed for sin eksport af fisk til EF. I starten af marts 1984 forelň et forhandlingsresultat til underskrift under et rňdsm°de. Dette skulle sň f°lges af en ratifikationsrunde i samtlige medlemslandenes regeringer

áSiden har de skiftende regeringer i Gr°nland og de skiftende kommissioner i EF/EU genforhandlet denne aftale. MŠngden af kvoter for de forskellige arter har hele tiden vŠret afstemt med Gr°nlands fiskerikapacitet og den l°bende biologiske rňdgivning. I dag udg°r EUĺs kvoteandele kun ca halvdelen af hvad der var i starten og det samme gŠlder for EUĺs betaling for det stŠrkt nedsatte kvoteandele.

Jeg nňede sň mens jeg sad som minister for udenrigs- og finansomrňdet at forhandle med kommissionen om et sňkaldt budgetsamarbejde, det var tilbage i 2005-06. Det dengang opnňede resultat er fortsat gŠldende, hvor EU bevilger over 200 miokr ňrligt som fortsat er m°ntet pň uddannelsesomrňdet.

I forbindelse med Gr°nlands udmelding fik vi sň samtidigt status som overs°isk territorium, som omfatter medlemsstaternes tidligere kolonier, i Pacific Ocean, Atlanten, Carribien og det Indiske Ocean. Vi er i alt mellem 15 og 20 sňkaldte OCT lande.

Under hele udmeldelses processen var jeg minister for handel og trafik. Vi fulgte ratifikationsprocessen med spŠnding. For selvom Tyskland havde fňet meget af sine meget yderligtgňende krav pň vegne af sin Hochsee Flňde, var der fortsat vis uro og utilfredshed blandt medlemsstaterne. Men den st°rste hindring for at opfylde vort krav om udtrŠden pr 1. januar 1985 blev forpurret fra helt uventet medlemsstat, Irland. Jeg husker ikke helt ňrsagen hertil. Sň der var ikke megen jule- og nytňrsfred vi fik dengang. Efter et vist tovtrŠkkeri kunne Gr°nland endelig slippe for sit medlemskab fra 1. februar 1985.

Taget Gr°nlands pň davŠrende tidspunkt begrŠnsede fiskerikapacitet i betragtning, var det tilfredsstillende sejr, og endnu er der ingen andre, som har vovet at f°lge denne uforskammethed at forlade den h°jtprofilerede union.

Hvad var mere naturlig efter denne kamp, end at rette blikket mod det nordiske samarbejde, Nordisk Rňd. Samme ňr 1985 blev Gr°nland indlemmet i Nordisk Rňdets samarbejde. Dette blev Gr°nlands f°rste spŠde skridt i det internationale politiske samarbejde.

Europa er langtfra hele verden, slet ikke de 28 EU medlemsstater.

Flere lande i det fjerne °sten stormer frem i vilde stormskridt. Island har indgňet aftale med Kina. FŠr°erne har Rusland og flere afrikanske lande som gode afsŠtnings markeder for bl a makrellen, den kŠre fisk.

I henhold til Rio erklŠringen kan lande i et nabolag stň for forvaltning af bl a havomrňdet i regionen. Her er vi forsamlet, som har denne myndighed takket vŠre Heimssřns. Det ville vŠre rart, hvis et nordatlantisk helhjertet samarbejde pň forvaltning og udnyttelse af vore biologiske rigdomme kunne virkeligg°res, ikke blot som noget man blot tager frem ved h°jtidelige skňltaler. Norge, F°royar, Island og Gr°nland.

Vi kunne udg°re en misundelsesvŠrdig og attraktiv partnerskab af supermagts kaliber, ikke pň grund af vores militŠre styrke, men snarere pň grund af vores placering midt hele planetens spisekammer, takket vŠre de store naturressourcer bňde til lands og til havs.

Den almindelige opfattelse i internationalteori er, at smň stater eller isolerede samfund har smň interesser.

Tja gode venner, nogle store stater eller store handelslande kan mňske tillade sig at isolere sig selv.

Gr°nland har pň den anden side ikke rňd til at isolere sig selv og bygge barrierer mod resten af verden, slet ikke vore nŠrmeste naboer.

Det som Gr°nland har bygget op gennem tiden er °nsket om at vŠre fri og g°re brug af denne frihed. I dag deltager Gr°nland som et ligevŠrdigt medlem af det internationale samfund. Det eneste som kan begrŠnse denne situation er vores egen svaghed.

Mit budskab er derfor, at man ikke lytter til de, som pňstňr, at vi er for smň til at have internationale ambitioner eller er for smň til at g°re en forskel.

Hvis vi selv begynder at tro, vi er for smň og ubetydelige, sň vil den tro snart vŠre selvopfyldende, og vi bliver smň og ubetydelige.

Jeg har i flere forskellige fora, som Nordisk Rňd og Vestnordisk Rňd talt for ideen om, at invitere alle nationer med kystlinie til det Arktiske Ocean for at oprette et fŠlles Ishavs Rňd.

Dette Ishavs Rňd skulle udg°re den autoritet, der trŠffer beslutninger omkring alle emner og aktiviteter, der er relateret til det Arktiske Ocean, som bliver mere og mere isfri.

Rňdet skulle beslutte udnyttelsen af bňde de levende og ikke levende naturressourcer.

Rňdet skulle beslutte s°fartsveje i det nye isfrie ocean. Udgiften for rňdet skulle dŠkkes af alle medlemslande.

Med den seneste dybt beklagelige udgang af konflikten i Ukraine specielt og Krim halv°en i sŠrdeleshed, skal vi vŠre yderst vňgne for den store nabo mod °st. Nňr dette store land kan nedstirre NATO, USA og andre internationale organisationer for fred og sikkerhed i sp°rgsmňl som Iran, Syrien og nu Ukraine. Er det svŠrt at pr°ve pň at udelukke at lignende ogsň kan ske i vores region, Nordatlanten.

Vi har to veje, vi kan vŠlge, nňr det gŠlder internationale relationer.

Den ene vej er konkurrence- og konfliktvejen og den anden er samarbejde og diplomati.

Som det blev udtrykt for FNĺs ňrti for oprindelige folk for ca 15 ňr siden, at det nu var pň h°je tid at introducere et Aktivt Partnerskab.

Nok udg°r vi hver for sig smň samfund. Men vi er ikke mindre end, at vi ogsň bekymrer os om milj°et og for at sikre den biologiske mangfoldighed.

Vi er ikke for smň til at g°re en forskel.

Jeg er klar over, at jeg i mit indlŠg har jeg bevŠget mig pň forskellige niveauer og i alle mulige retninger. Men dette er blot et udtryk for min fortsatte glŠde over at vŠre sluppet for medlemskab af EU, den mere og mere skr°belige union.

Jeg er stolt af at vŠre medlem af den Vestnordiske familie.

Her har vore r°dder slňet sig ned og holder om muld, basalt og granit.

Her bor alle vore forfŠdres dr°mme og g°r os stŠrke.

áá


NŠsta sÝ­a

Heimssýn

Heimssýn

hreyfing sjálfstæðissinna í Evrópumálum, eru þverpólitísk samtök þeirra sem telja hagsmunum Íslendinga best borgið með því að halda áfram að vera sjálfstæð þjóð utan Evrópusambandsins.

Heimilisfang: Ármúla 6, 108 Reykjavík.

Sími 859 9107.


Nánar um Heimssýn

Vertu með!

Frjáls framlög

Eldri fŠrslur

Des. 2017
S M Ů M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31            

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (16.12.): 1
  • Sl. sˇlarhring: 5
  • Sl. viku: 137
  • Frß upphafi: 928558

Anna­

  • Innlit Ý dag: 1
  • Innlit sl. viku: 124
  • Gestir Ý dag: 1
  • IP-t÷lur Ý dag: 1

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband